En inspiration til ét af Jesu syv ord på korset

Jeg indbyder jer til at dele mit forhold til Gud, siger Mesteren Jesus. Jeg har kaldet jer til at være mine disciple, for at I kan lære af mig og ligne mig. Mit liv var et liv i bøn. Jeg hengav mig til Gud, min Far, og til den opgave, jeg blev født til at opfylde. Bøn var en bekræftelse af mit nære forhold til Gud og en bekræftelse af mit ønske om at være et i vilje og kærlighed med Gud. Bønnen var at overgive sig og hvile i min Fars nærvær.

Dette nærvær forlod mig aldrig, selvom smerten overvældede mig på korset, og jeg måtte råbe: ”Min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Men dette råb, denne smerte og denne lidelse var et udtryk for, at jeg hengav mig selv til Gud ved at hengive mig til mennesker i tjenende kærlighed. Jeg ønskede at være i meningsløshedens og håbløshedens smerte sammen med alle lidende. Jeg ønskede at bringe håb gennem tilgivelse, formidle gensidig omsorg og tillid til Gud midt i det dybeste mørke.

Døden på korset var frygtelig, fuld af smerte og af den meningsløshed, som kendetegner ondskaben, men den var frivillig, for den var netop selvhengivelse, et udtryk for ønsket om at være fuldt ud til stede, hvor livet går i stykker og derigennem overgive mig til min enhed med Gud.
Denne selvhengivelse er livets hemmelighed. Den rummer ånden, livsånden, som giver de døde livet. Det er den selvhengivende kærlighed, jeg kalder jer til, og det er denne tillid, jeg tilbyder jer.
I selvhengivelsen og tilliden til Gud ligger Gudsnærværet gemt. Den, der i sin tjeneste for jorden, naturen og menneskene tager sin tilflugt til Gud, skal erfare, at Jeg-Er i mig er med jer alle dage indtil verdens ende.

Inspirationen er fra Jesus, og er modtaget og viderformidlet af
Ole Skjerbæk Madsen